Jan Magnussen, Roskilde, gjorde som bekendt rent bord ved Classic Race Aarhus, hvor han med pole position og tre løbssejre forsat er ubesejret i gaderne i den jyske hovedstad. Men den nye mesterskabsførende i MASCOT DTC ved også godt, at han ikke er alene om at skabe resultatet.

Det blev til en 1-2-sejr for Magnussen Racing Experience (foto: Henning Smed).

”Jeg er så hamrende stolt af det her team,” siger han. ”Alle kæmper til deres yderste for, at vi kan levere topresultater. Det gjorde vi i denne weekend. Magnussen Racing Experience sluttede alle løb i top-tre og tog de to bedste placeringer på podiet. Det kan ikke være bedre.”

 

Jan Magnussens protege – Michael Markussen, Kolding – var oftest den kører, som kom tættest på hans bagkofanger. Specielt i finalen, hvor den tidligere Formel Ford-Danmarksmester tog en andenplads.

 

”Det var den finale, vi allesammen har gået og drømt om,” sagde Jan Magnussen. ”Al energien lå i at lave den gode start, og fordi jeg var så fokuseret på netop dét, kom jeg faktisk en smule for hurtigt ind i første sving.”

 

”At tage en 1-2-sejr foran så mange tusinde mennesker var ubeskriveligt, og jeg er så stolt af hele holdet. Det er en blåstempling af teamet og det arbejde, vi laver. Det skal vi bare fortsætte med, så vi kan få nogle flere weekender af den her slags.”

Der var flere kørere i MASCOT DTC, som i weekenden havde deres første start ved Classic Race Aarhus. En af dem, var Morten Dons, Struer, der blot for anden gang i karrieren var til start i et løb i MASCOT DTC, og selv om hans gadeløbsdebut ikke blev afsluttet med pokaler, var der ingen tvivl i mælet bagefter.

En knækket kardanaksel satte en stopper for Morten Dons (foto: Henning Smed).

”Det er ikke sidste gang, jeg er med her,” siger racerkøreren, som normalt koncentrerer sig om sin deltagelse i European Le Mans Series, hvor han kører i en LMP3-prototype. ”Det var super fedt race, og det er en stor oplevelse at køre race på en bane som den, Classic Race Aarhus bygger til formålet. Der er ikke plads til fejl, og alligevel er det nødvendigt at køre så tæt på grænsen, for ellers kan man ikke følge med.”

 

Gadebanedebutanten var nier i tidtagningen og scorede to 13. pladser i de to kvalifikationsheat. I finalen gik det dog mere fremad. Her avancerede han flere pladser og kom frem på niendepladsen, hvor han lå og kæmpede med Marius Nakken, Norge.

 

”Da vi kom ud på Oddervej og jeg begyndte at accelerere, var der pludselig en del rystelser i bilen. Da jeg skiftede til næste gear, knækkede kardanakslen. En kæmpe skuffelse, for jeg ville gerne have set udfaldet af det racerløb,” siger Morten Dons.

 

”De to DTC-løb som vi har kørt, har været på et begrænset budget uden testmuligheder, og yderligere udfordret af lidt tekniske defekter – at jeg kan være med i den sjove halvdel af feltet, skyldes en stærk fightermentalitet hos mekanikerne. Jeg er dybt taknemmelig for deres indsats i det her projekt.”

Efter en god racerweekend i Aarhus’ gader fortsætter kørerne fra MASCOT DTC kampen på Ring Djursland den 12. juni.

 

 

Inden sæsonens anden afdeling af MASCOT DTC på gadebanen rundt om Mindeparken i Aarhus, havde Jan Magnussen, Roskilde, vundet hver eneste af de løb, der var blevet kørt for klassen ved Classic Race Aarhus. Og den ubrudte sejrsrække står endnu. Ja, den blev endda udvidet fra otte til elleve løbssejre i streg for den sjællandske kører, som vandt begge kvalifikationsheat, kom først i mål i finalen og overtog mesterskabsføringen.

2016-DTC-Start-03

Jan Magnussen førte alle tre starter, og han blev reelt ikke truet på noget tidspunkt i løbet af weekenden. I weekendens andet kvalifikationsheat var han lidt for hurtig til at slippe koblingen og tyvstartede. Forseelsen udløste en strafbane, og selv om Jan Magnussen afsonede straffen på løbets tredje omgang, havde han i løbet af de to første omgange fået opbygget et så stort forspring, at han kunne køre sin strafbane, uden at hans føring overhovedet kom i fare.

 

Jan Magnussen blev på gadebanen ved Aarhusbugten bakket godt op at sin teamkammerat Michael Markussen, Kolding, som sluttede finalen på andenpladsen efter også at have været i top tre i de to første kvalifikationsheat. En af weekendens store overraskelser var Martin V. Jensen, Hinnerup, som i sin hvide og grønne bil fra HM Racing bl.a. hentede en tredjeplads i søndagens finaleheat, mens han i finalen kørte sig frem til en femteplads lige foran Michelle Gatting, Hørsholm, som tidligere på dagen havde været oppe at køre med to hjul på betonvæggene efter en nærkamp med Martin Andersen, Skals. Den sjællandske racerpige endte finalen som bedste Rookie.

2016-DTC-Jensen-Martin-V-03

For den regerende mester i MASCOT DTC blev løbet på hjemmebanen ikke den ventede succes. Under lørdagens træning var Casper Elgaard, Risskov, også oppe at ride på en betonmur, og hans bil fik skader, så den ikke var optimal i den efterfølgende tidtagning. I første kvalifikationsheat leverede han dog en af sine velkendte fantomstarter og skød fra fjerde- til andenpladsen. I andet kvalifikationsheat og finalen blev det blot til to fjerdepladser.

 

Resultatet af løbene ved Classic Race Aarhus betød, at Jan Magnussen nu har overtaget føringen efter Kasper H. Jensen, Hinnerup, der ikke kunne følge de flotte takter op fra sæsonpremieren, da hans bedste resultat var en tredjeplads i finalen. Næste afdeling af MASCOT DTC køres den 12. juni på Ring Djursland.

Se programmet



Køb dine billetter

Billetterne til løbene på FDM Jyllandsringen kan du købe i FDM's webshop.



Næste DTC-afdeling

Aros Porte DTC Weekend - 11.-12. juni



DTC’s samarbejdspartnere

Samarbejdspartner

Samarbejdspartner Samarbejdspartner

Samarbejdspartner Samarbejdspartner

Samarbejdspartner

Søger du?


Mere info om billetter her


mere info om vore events her


Mere info om udstilling her


DTC A/S støtter…






Værktøjswebshop

Få nedsatte priser på dit værktøj når du klikker på dette link. Høj kvalitet og superservice.

Se mere her.