DTC MC Renault Clio Cup Renault Spider Cup Formel Ford Advan Cup
Jan Magnussen hyldet for sit DTC-mesterskab d. 30. november 2008
Årets bedste kørere fra Danish Touringcar Championship kåret ved gallafest


En lang og hård kamp for de danske bilsportskørere i almindelighed og kørerne fra Danish Touringcar Championship i særdeleshed sluttede sent lørdag aften på Radisson SAS Scandinavia Hotel. Her blev den traditionsrige Motorsportens Gallafest afholdt, og her fik de bedste kørere fra årets kongeklasse overrakt medaljer og pokaler som de synlige beviser for deres præstationer i årets sæson.
 
En mand i centrum var Jan Magnussen, England. For anden gang i sin karriere kunne han få hængt Danmarks Idræts-Forbunds guldmedalje om halsen efter at have vundet Danish Touringcar Championship. Første gang, det skete, var i 2003, hvor han vandt titlen for Peugeot Statoil Motorsport. Årets titel blev sikret for Team Den Blå Avis Valvoline.
 
Med på scenen var også to af de kørere, som gav Jan Magnussen kamp til stregen. Det var Henrik Lundgaard, Hedensted, og Michael Outzen, Ringe, der af Dansk Automobil Sports Union modtog henholdsvis sølv- og bronzemedaljerne for deres præstationer.
 


Udover de tre bedste i det generelle klassement blev feltets tre bedste privatkørere hædret med pokaler i DTC Cuppen. Her gik den største til Robert Schlünssen, Tyskland, der vandt efter en sæsonlang duel med Jens Edman, Sverige, som tog andenpladsen, mens Kasper Jensen, Aalborg, i sæsonens allersidste løb lige akkurat sikrede sig det point, der sikrede ham tredjepladsen.
 
Det vindende team i teamkonkurrencen blev også fejret. Her gik titlen til Chevrolet Motorsport Danmark, og her kom teamejerne Michael Klostermann og Kent Bo Steffensen på scenen for at modtage det synlige bevis for sit teams indsats i 2008.
 
Motorsportens Gallafest sluttede med uddelingen af DTC A/S’ Ærespris, som i år gik til Tom Kristensen, Monaco, som anerkendelse for dennes ottende Le Mans-sejr.
 


Fotograf: Birger Vilén.

Tilbage

Sponsor
Få 2 billetter
Sikker backup
Automatisk online backup. Bestil nu og få 2 stk. DTC paddock-billetter.
Afstemning

Hvem scorer flest point til Scandinavian Touring Car Cup ved GP Danmark?

Joakim Ahlberg
Mattias Anderson
Thed Björk
Michael Carlsen
Niels Christiansen
Robert Dahlgren
Fredrik Ekblom
Casper Elgaard
Roger Eriksson
Richard Göransson
Viktor Hallrup
Kim Holmgaard
Johan Kristoffersson
Jan Magnussen
Kim Morgan
Jens Møller
Jan Nilsson
Patrik Olsson
Tommy Rustad
Dick Sahlen
Robert Schlünssen
Johan Stureson
James Thompson
Jason Watt
DTC-shoppen
Undgå køen