 |
|
|
|
|
|
| Musikvideo med David Falch |
d. 7. marts 2006 |
| Også Peugeot-køreren kan opleves i musikmiljøet |
|
Det er ikke kun Casper Elgaard, Århus, der optræder i musiksammenhæng. Også en af konkurrenterne fra Danish Touringcar Championship kan i denne tid opleves i musikmiljøet. David Falch, Roskilde, er lillebror til musikeren Don Falch, som spiller i bandet Favn, og brødreparret har samarbejdet omkring bandets nyeste musikvideo, hvor DTC-køreren spiller en hovedrolle i den visuelle del af nummeret Alverden Så På.
Et kamerahold fulgte køreren fra Autoforum Racing Team Silkeborg i forbindelse med sidste års DM-finale på FDM Jyllandsringen, og det er klip fra dette løb, som sammen med række optagelser af bandet mellem to motorvejsbroer udgør den billedmæssige del af musikvideoen.
Under at det her på siden skal virke som om, at redaktøren er en ældre, svedig gymnasielærer med hang til tekstanalyser, så rummer teksten til nummeret Alverden Så På mange rammende metaforer om livet som DTC-racerkører. Den handler nemlig om en person, der har besluttet sig for at leve et liv, der adskiller sig fra gennemsnitsdanskeren, som ikke formår at realisere sine drømme.
Således hedder det bl.a. i teksten:
Af angsten fødtes ambition
et ønske om at være nogen
med toner som ammunition
at drømme i en mikrofon
og vågne op som sensation
virkelighed og drøm med ét forenet
Der er mulighed for at se Favns DTC-musikvideo på bandets hjemmeside. |
Tilbage |
|
|
|
|
|
|
|