Gennem årene har tre forskellige baneforløb været anvendt på FDM Jyllandsringen. Den oprindelige bane, som den fremstod ved indvielsen i 1966, bestod af to sløjfer på inderkredsen, som groft sagt betød, at deltagerne skiftevis skulle dreje to gange til venstre, inden de skulle dreje to gange til højre, for derefter atter at tage et par venstresving. Først på langsiden kunne der for alvor gives gas på den 1.701 meter lange bane.

Allerede i sommeren 1967 fremstod det næste baneforløb, da man lavede en forkortelse, som undlod den første af de to sløjfer. Dermed opstod det, der siden er blevet kaldt for publikumslangsiden, og som frem til 2003 var det ene længere stykke af banen ud over langsiden, hvor deltagerne konstant accellerede. Publikumslangsiden er dog ikke en langside i ordets helt præcise betydning, for der er et mindre knæk midt på stykket, men alligevel opnåede man herved et baneafsnit, hvor man kunne opleve flere udbremsningsdueller.

Omkring 1990 blev undervisning i manøvregård obligatorisk i forbindelse med kørekortserhvervelsen, og derfor blev der på FDM Jyllandsringen anlagt den såkaldte bane 2, der var et asfaltforløb med nærmest ovalform. Den var placeret syd for den oprindelige motorbane uden nogen form for forbindelse mellem de to elementer. I 1996 blev planerne om en sammenlægning af de to baner så lanceret, men der skulle gå hele syv år, inden alle tilladelserne var på plads. Men til Grand Prix Danmark i 2003 kunne den nu 2.257 meter lange bane indvies, og den har – med en enkelt undtagelse i 2010 – været anvendt lige siden.

Fotos: FDM.