Michael Outzen tæt på at være bekræftet
Der er mange kørere, som arbejder på at komme til start i årets Danish Thundersport Championship, og det varer sikkert ikke længe, inden de første navne er på plads.

Et af de første navne, der kan blive bekræftet i løbsserien, er Michael Outzen, Ringe. Overfor motorsportshjemmesiden racemag.dk fastslår han, at han med 99 % sikkerhed kommer ud at køre i klassen i år.
”DTC er en super mulighed for igen at give noget godt ræs på de danske racerbaner,” siger Michael Outzen til racemag.dk. ”Det sidste skal lige falde på plads, med hensyn til hvordan teamsetuppet bliver.”





