Sponsorer – Auto-G DTC 2013

Casper Elgaard frustreret over manglende held

Nyhed fra DTC Motorsport 18. juni 2013.

 

Da målflaget blev svunget som afslutning på weekendens andet løb i Auto-G Danish Thundersport Championship, var specielt éen episode på alles læber, nemlig sammenstødet mellem Dennis Lind og den, på daværende tidspunkt førende i løbet, Casper Elgaard.

 

Casper Elgaard, der var startet fra pole position, og på et tidspunkt havde opbygget en føring på hele fem sekunder, blev indhentet af en velkørende Dennis Lind, der var startet som nummer otte efter at have vundet løb 1. På vej ind i sving ét, rammer Dennis Lind Casper Elgaard, så denne snurre rundt og dermed mister føringen, mens løbets dommer takserer påkørslen til en stop & go for Dennis Lind.

 

“Jeg har lidt blandede følelser. Jeg er super glad for sejren i heat et, og med den fart vi havde, havde jeg håbet på en dobbeltsejr, og vi var også tæt på. Jeg forstår ikke min straf i løb to. Casper havde mistet fart og vi indhentede ham med 1,5 sekund pr. omgang. Da jeg rører ham, er det ikke en gang et overhalingsforsøg. Det er på vej ud af svinget, hvor Casper bremser op, så jeg ikke kan undgå at snitte ham bagi. Det var en meget let berøring, og jeg forstår slet ikke, hvordan det kunne blive takseret til en stop-go straf”, siger Dennis Lind i en pressemeddelelse.

 

Ikke overraskende, er Teamchef for DMD Racing og Dennis Lind, Peter Hartvig, skuffet over resultatet i løb to.

”Det var en fantastisk præstation, men desværre får vi en straf til sidst, som koster os sejren. Dennis rammer Elgaard, fordi Elgaard letter på speederen på vej ud af svinget. Skal der falde en straf for berøring, så kunne der maksimalt være tale om en eller to strafbaner, men vi får en stop-go, som bliver lavet om til en 20 sekunders straf, og det er jeg meget uforstående overfor”, siger teamchef Peter Hartvig, der sammenligner med den lignende episode ved sæsonpræmieren på Padborg Park, hvor John Nielsen ramte selvsamme Casper Elgaard i en nedbremsning for enden af langsiden. Den forseelse blev takseret til to strafbaner.

 

Den anden hovedrolleindehaver, Casper Elgaard, er selvsagt knust over påkørslen der ikke kun kostede en sejr, men også gode point. Alligevel stiller den firedobbelte DTC-mester sig også undrende i forhold til strafudmålingen.

 

“Efter en god start på løb 2, hvor jeg får bygget et forspring op på omkring 5 sekunder, begynder jeg at få et problem med min bil, hvilket gør at jeg ikke kan sætte tempoet op, som banen bliver hurtigere og hurtigere. Jeg bliver derfor indhentet af Dennis Lind, der er markant hurtigere end mig. Jeg forsøger selvfølgelig at forsvare min position bedst muligt, men bliver så ramt at Dennis i sving 1, hvilket gør, at jeg spinder rundt. Det er ikke en hård påkørsel, men nok til at jeg spinder rundt i svinget. At Dennis Lind får en stop and go straf er måske for hårdt – også sammenlignet med den straf John Nilsen fik for nogenlunde samme påkørsel af mig på Padborg Park, hvor han fik 2 straf baner.

 

“Men når det er sagt så forstår jeg ikke Dennis Lind ikke udviste mere tålmodighed. Han havde så meget mere tempo end mig, da min bil slet ikke ville styre rigtigt, så der var ingen grund til at gøre, som han gjorde. Havde han bare haft lidt mere kynisme så havde han kørt forbi uden problemer og uden en straf. Men man lærer jo altid og mon ikke også Dennis har gjort det denne gang,” berette Casper Elgaard om episoden der kostede han den første sejr han selv- og STARK Racing tørster efter.

 

”Det kan ikke beskrives, hvor skuffet jeg var efter løbet. Men nogle gange går tingene ikke ens vej og det har det ikke gjort længe nu for STARK Racing, men jeg forbliver i troen på, at det vender,” slutter Casper Elgaard der trods modgang endte løbet på en tredjeplads.

 

Video fra Dennis Linds onboard kamera er lagt op på YouTube, her kan man se episoden mellem Casper Elgaard og Dennis Lind, der kommer ca. 13 min. 20 sekunder inden i videoen.

 

Videoen kan også ses herunder:

 

 

 

 

 

Jan Magnussen mister mesterskabsføringen i Auto-G DTC

Nyhed fra DTC Motorsport 16. juni

 

Veteranen John Nielsen triumferede i tredje afdeling, i Danish Thundersport Championship, mens Casper Elgaard trods en tredjeplads i finaleløbet, blev den store taber.

 

Det startede ellers bedst for Dennis Lind, der tog sin første sejr i denne sæson, da racerkøreren fra DMD racing vandt weekendens løb 1, efter at have startet i pole position. Et regnvejr umiddelbart før start, efterlod asfalten på FDM Jyllandsringen glat og uforudsigelig, og bag Dennis Lind lurede John Nielsen, dog uden på nogen tidspunkt, at være i position til et angreb. Efter John Nilsen kæmpede Anders Fjordbach og Casper Elgaard om den sidste plads på podiet, og hvis John Nielsen fulgte med i bagspejlet, kunne han ved målstregen glæde sig over teamkollega Anders Fjordbachs tredjeplads. Casper Elgaard derimod fik problemer med sine dæk og måtte på sidste omgang forsvare sig for at slutte otte og dermed sikrer sig startbås nummer 1 i løb 2.

 

Dennis Lind Jyllandsringen 2013 Photo Jan Kaiser20100624_0049

Dennis Lind vandt løb 1 på Jyllandsringen foran John Nielsen og Anders Fjordbach. (Foto: Jan Kaiser)

 

Større glæde var der at spore hos FP Racing og deres Camaro-racer, med Mikkel C. Johansen bag racerrattet. Det er blot tre uger siden teamet meldte deres ankomst i Danish Thundersport Championship, og weekendens løb var teamets debut. Ude på racerbanen var det ikke til at se. Efter en utrolig start fandt Mikkel C. Johansen hurtig rytmen og kunne i mål fejre en fjerdeplads til stor begejstring for teamet.

 

Intensitet og dramatik prægede andet løb i Auto-G DTC. Faktisk var der spænding allerede før starten da et nyt regnvejr fik flere af topkørerne til at skifte til regnvejrsdæk, mens andre satsede og forblev på de rilleløse tørvejsdæk. Fra pole position var Casper Elgaard i den grad opsat på at hive sin første løbssejr hjem til pokalhylden, og åbnede hurtigt et hul på fem sekunder til henholdsvis Dennis Lind og John Nielsen, der begge var skudt frem i starten og overhalede flere konkurrenter på de første omgange. Længe virkede Casper Elgaard til at have løbet under kontrol, men midtvejs skiftede magtbalance og især Dennis Lind, men også John Nielsen, kom for hver omgang tættere på racerkøreren fra STARK Racing. De følgende omgange minskedes afstanden i toppen markant, og på ottende omgang havde Dennis Lind bragt sig i en position lige bag ved Casper Elgaard. Omgangen efter holdt publikum vejret, da Dennis Lind angreb Casper Elgaard for enden af langsiden. Casper Elgaard forsvarede sig med en defensiv linje, og der var kontakt mellem de to racerbiler, hvilket sendte den førerende Casper Elgaard rundt på en snurretur og ned på tredjepladsen, da også John Nielsen udnyttede misæren til en overhaling.

 

Løbets dommer takserede Dennis Linds påkørsel til en stop and go-straf. Den valgte DMD-køreren dog ikke at udføre, og indkasserede i stedet en tidsstraf på 20 sekunder, hvilket sendte ham ned på fjerdepladsen, da det ternede målflag svingede tre omgange senere.

Casper Elgaard kunne fortsætte efter sammenstødet, men ikke helt uden problemer. Debutanten Mikkel C. Johansen smuttede nemlig også forbi en tydelig frustreret Casper Elgaard.

Identisk med løb 1 var det igen Dennis Lind der først krydsede målstregen, men tidsstraffen betød, at veteranen John Nielsen kørte sig til sejr nummer to i årets Auto-G DTC, mens Mikkel C. Johansen sluttede en imponerende debutweekend med andenpladsen og Casper Elgaard, trods modgang og påkørsel der igen snyder ham for hans første løbssejr, måtte nøjes med endnu en tredjeplads i år, den fire af slagsen. Patrick Egsgaard kørte en fin femteplads i hus foran Nicki Petersen og Anders Fjordbach, hvis gamble om at køre løbet på slicks, ikke gav bonus.

 

JR160613 642

John Nielsen triumferede i løb 2 foran debutant Mikkel C. Johansen og en skuffet Casper Elgaard. (Foto: Jeppe Rimmen)

 

Med sejren overtager John Nielsen mesterskabsføringen fire point foran Casper Elgaard. Jan Magnussen er nummer tre og Anders Fjordback fire. Se den samlede stilling her:

 

Næste løb i Auto-G DTC er Grand Prix Danmark den 24. og 25. august.

 

Auto-G DTC løb 1

Pos Nr Navn Bil Best Laptime Laps Totaltime
1 60 Dennis Lind Chevrolet Camaro 1:11,296 12 14:32,849
2 61 John Nielsen Ford Mustang 1:11,126 12 14:33,334
3 62 Anders Fjordbach Ford Mustang 1:11,999 12 14:42,709
4 21 Mikkel Johansen Chevrolet Camaro 1:12,195 12 14:50,488
5 27 Elling Sebastian Aarvik Chevrolet Camaro 1:12,873 12 14:51,898
6 1 Marius Nakken Chevrolet Camaro Gen-5 1:13,403 12 15:00,473
7 8 Patrick Egsgaard Chevrolet Camaro 1:12,959 12 15:02,228
8 5 Casper Elgaard Chevrolet Camaro Gen-5 1:12,808 12 15:03,355
9 63 Jesper Sørensen Ford Mustang 1:12,970 12 15:03,927
10 74 Nicki Petersen Ford Mustang 1:13,616 12 15:16,106
11 58 Ronny Vestengen Chevrolet Camaro Gen-5 1:12,706 12 15:20,029
12 42 Bjarne Nordal Chevrolet Camaro Gen-5 1:14,507 12 15:26,703
13 28 Molly Pettit Ford Mustang 1:14,641 12 15:30,821
14 4 Henrik Kristensen Ford Mustang 0,000 11 14:41,460
15 24 Kim Rødkjær Sørensen Chevrolet Camaro Gen-5 1:13,884 4 DNF
16 34 Carsten Diemer Chevrolet Camaro 0,000 0 DNF

 

 Auto-G DTC løb 2

Pos Nr Navn Bil Best Laptime Laps Totaltime
1 61 John Nielsen Ford Mustang 1:22,175 12 16:43,599
2 21 Mikkel Johansen Chevrolet Camaro 1:22,545 12 16:46,516
3 5 Casper Elgaard Chevrolet Camaro Gen-5 1:22,987 12 16:54,778
4 60 Dennis Lind Chevrolet Camaro 1:21,862 12 17:00,231
5 8 Patrick Egsgaard Chevrolet Camaro 1:23,414 12 17:00,439
6 74 Nicki Petersen Ford Mustang 1:23,521 12 17:02,187
7 62 Anders Fjordbach Ford Mustang 1:24,612 12 17:33,825
8 1 Marius Nakken Chevrolet Camaro Gen-5 1:24,551 12 17:33,977
9 27 Elling Sebastian Aarvik Chevrolet Camaro 1:27,095 12 18:00,477
10 63 Jesper Sørensen Ford Mustang 1:26,538 11 16:45,338
11 4 Henrik Kristensen Ford Mustang 1:26,626 11 16:49,328
12 28 Molly Pettit Ford Mustang 1:28,621 11 16:56,414
13 42 Bjarne Nordal Chevrolet Camaro Gen-5 1:29,570 11 16:58,332
14 58 Ronny Vestengen Chevrolet Camaro Gen-5 1:26,799 11 17:03,724
15 34 Carsten Diemer Chevrolet Camaro 1:37,933 5 DNF
16 24 Kim Rødkjær Sørensen Chevrolet Camaro Gen-5 0,000 0 DNF

Nr 60 Dennis Lind idømt Stop&Go for påkørsel af anden deltager
Nr 60 Dennis Lind idømt 20 strafsek. for ikke at udføre stop and go

 

 

 

 

Dennis Lind hurtigst i Auto-G DTC tidtagning

Nyhed fra DTC Motorsport 15. juni

 

Dennis Lind, DMD Racing, gjorde kort proces i tidtagningen i Auto-G Danish Thundersport Championship forud for søndagens Super Pole samt to racerløb. Allerede på tredje omgang viste stopuret for #60 1:10,873, hvilket fik Dennis Lind til at trille i pit og afvente begivenhedernes gang i resten af tidtagningen.

 

Dennis Lind fulgte dog nøje med på tv-monitoren for ude på FDM Jyllandsringen var kampen om at komme i top otte, og dermed kvalificere sig til søndagens afgørende Super Pole, nervepirrende intens. Trioen Casper Elgaard, John Nielsen og Anders Fjordbach skiftede længe placeringer indbyrdes indtil midtvejs i sessionen, hvor en safetycar periode for en stund dæmpede entusiasmen, mens Molly Pettit blev hentet ud af sandfanget efter en kort og ufarlig snurretur. På det tidspunkt var John Nielsen to, Anders Fjordback tre og Casper Elgaard fire.

 

Efter safetycar perioden var slut var der omgående fornyet kamp i topppen af tabellen. Mens Dennis Lind fortsat afventede i pitten indtog både John Nielsen og Anders Fjordbach Jyllandsringen, og blot en omgang efter rullede også Casper Elgaard ud i et forsøg på at forbedre sin tid. I sidste ende rykkede Casper Elgaard op som anden hurtigst, kun en tiendedel efter Dennis Lind mens John Nielsen sluttede 3’er under to tiendedele af et sekund efter.

 

foto[2]

Dennis Lind og team DMD afventer “roligt” i pitten efter at have sat hurtigst tid i Auto-G DTC tidtagningen.

 

Kamp var der også om den afgørende plads otte, der er sidste mandat i Super Pole. En gruppe på seks Auto-G DTC-racere sloges indædt om fordelingen af de sidste fire pladser i Super Pole. Med femte hurtigste tid Nicki Petersen viste sig at være manden med den hurtigste speederfod, og igen viste den unge debutant sig flot frem blandt de bedste racerkørere i feltet. Også på sjettepladsen var der opmuntring for Kim Rødkjær Sørensen, der kørte sin bedste tidtagning hidtil i sæsonen.

 

På syvende pladsen endte FP Racing og Mikkel C. Johansen, og det til trods for at Mikkel C. Johnsen kørte sin racer i sandfanget på omgangen efter, at have kørt sin hurtigste tid. Den rakte på daværende tidspunkt til en fjerdeplads, men i slutningen af sessionen blev tiderne hurtigere. Hvilket faktisk betød at norske Elling Sebastian Aarvik på sidste omgang henviste Marius Nakken, ligeledes Norge, til den kedelige niendeplads, hvormed den kun 19-årige Sebastion kan se frem til sin deltagelse i søndagens Super Pole, hvor de otte hurtigste i solo kamp mod uret skal fordele startpositionerne.

 

Warm-up / Super Pole i Auto-G DTC køres søndag den 16. Juni klokken 10:55.

 

 

Pos Nr Navn Bil 2. Best Time Best Time On Lap
1 60 Dennis Lind Chevrolet Camaro 1:12,278 1:10,873 3
2 5 Casper Elgaard Chevrolet Camaro Gen-5 1:11,546 1:10,982 6
3 61 John Nielsen Ford Mustang 1:11,300 1:11,231 9
4 62 Anders Fjordbach Ford Mustang 1:11,707 1:11,531 10
5 74 Nicki Petersen Ford Mustang 1:12,235 1:12,122 12
6 24 Kim Rødkjær Sørensen Chevrolet Camaro Gen-5 1:12,848 1:12,334 10
7 21 Mikkel Johansen Chevrolet Camaro 1:12,699 1:12,376 5
8 27 Elling Sebastian Aarvik Chevrolet Camaro 1:12,766 1:12,479 11
9 1 Marius Nakken Chevrolet Camaro Gen-5 1:12,570 1:12,521 2
10 63 Jesper Sørensen Ford Mustang 1:12,797 1:12,669 9
11 8 Patrick Egsgaard Chevrolet Camaro 1:12,901 1:12,880 4
12 42 Bjarne Nordal Chevrolet Camaro Gen-5 1:15,099 1:14,463 16
13 28 Molly Pettit Ford Mustang 1:14,601 1:14,467 3
14 34 Carsten Diemer Chevrolet Camaro 1:16,851 1:16,426 10
15 4 Henrik Kristensen Ford Mustang 1:16,555 1:16,481 9
16 58 Ronny Vestengen Chevrolet Camaro Gen-5 DQ

Nr 58 Ronny Vestengen udelukket fra tidtagningen for overhaling i gul flagzone

 

 

 

 

Casper Elgaard tager teten i Auto-G DTC frie træning

Nyhed fra DTC Motorsport 15. juni 2013

 

Det var en særdeles målrettet Casper Elgaard, der rullede sin Camaro-racer ud af pitten på FDM Jyllandsringen som første chauffør i formiddagens frie træning. Den tidligere firedobbelte DTC-mester har endnu sin første sejr i Danish Thundersport Championship til gode, men hovedpersonen selv er opsat på at indtage podiets øverste plads i denne weekend.

 

foto

Casper Elgaard fra STARK Racing var hurtigst i formiddagens frie træning i Auto-G DTC.

 

Efter 30 minutters fri træning var racerkøreren fra STARK Racing også hurtigst med tiden 1.10,949, men margin til Dennis Lind på andenpladsen var blot 0,075 sekund. Faktisk havde den unge Roskilde-kører fra DMD Racing længe indtaget duksepladsen, dog ikke uden sværdslag med feltets grand old man, John Nielsen, der sluttede tredjehurtigst i tiden 1.11,132.

 

Umiddelbart efter teamchefen fra Polar Seafood Racing kom teamkollega Anders Fjordbach, der med fjerde bedste tid igen viste sin hurtighed. En positiv overraskelse var Kim Rødkjær Sørensen i femtebedste tid foran Nicki Petersen på sjettepladsen. Dermed er Nicki Petersen igen bedst af årets debutanter. En anden debutant i denne weekend er Mikkel C. Johansen, der sammen med FP Racing pryder feltet i Auto-G DTC for første gang i sæsonen 2013. Camaro-raceren med startnummer 21 endte midt i feltet på niendepladsen, hvilket må anses for at være en tilfredsstillende debut.

 

foto[1]

#27, Elling Sebastian Aarvik fra den norske NTCC-serie og hans flotte røde Camaro-racer.

 

Hurtigste nordmand var den forsvarende NTCC mester Marius Nakken, der endte som nummer 8 i det 16-bils store felt.

 

Pos Nr Navn Bil 2. Best Time Best Time On Lap
1 5 Casper Elgaard Chevrolet Camaro Gen-5 1:11,262 1:10,949 13
2 60 Dennis Lind Chevrolet Camaro 1:11,075 1:11,024 8
3 61 John Nielsen Ford Mustang 1:11,189 1:11,132 9
4 62 Anders Fjordbach Ford Mustang 1:12,162 1:11,983 17
5 24 Kim Rødkjær Sørensen Chevrolet Camaro Gen-5 1:12,256 1:12,182 7
6 74 Nicki Petersen Ford Mustang 1:12,600 1:12,284 16
7 63 Jesper Sørensen Ford Mustang 1:12,520 1:12,384 7
8 1 Marius Nakken Chevrolet Camaro Gen-5 1:12,617 1:12,583 11
9 21 Mikkel Johansen Chevrolet Camaro 1:13,305 1:13,032 17
10 58 Ronny Vestengen Chevrolet Camaro Gen-5 1:13,568 1:13,427 17
11 8 Patrick Egsgaard Chevrolet Camaro 1:14,297 1:14,017 14
12 27 Elling Sebastian Aarvik Chevrolet Camaro 1:15,831 1:15,649 12
13 4 Henrik Kristensen Ford Mustang 1:17,407 1:16,388 3
14 42 Bjarne Nordal Chevrolet Camaro Gen-5 1:19,094 1:16,582 3
15 34 Carsten Diemer Chevrolet Camaro 1:17,499 1:17,327

 

 

Auto-G tidtagning køres klokken 14:45.  

 

 

 

Video fra DTC

DTC A/S’ samarbejdspartnere

Samarbejdspartner

Samarbejdspartner Samarbejdspartner

Samarbejdspartner

Søger du?


Mere info om billetter her


mere info om vore events her


Mere info om udstilling her


Tilbud fra websponsor

Nyt website, webshop eller mobilt website?
Bestil uforpligtende tilbud her.